Wake Up - nyt album

"Wake Up - who is calling -" er titlen på mit nye album der udkommer august 2019
Den ligger på en CD, men kan også købes som mp3 lydfil. Består af 10 numre med længde ialt 45. min.

Pris CD eller mp3 lydfil: 150 kr. inkl. forsendelse
Bestilles og købes hos mig

Det første nr. på albummet er lagt ind på en videofilm og kan lyttes til her

Tilføjelse:
Min refleksion over musikken på dette album:
Albummet består, som nævnt, af 10 numre alle med meditative toner og refleksion for øje. Hvordan lytter du - er du bevidst eller fraværende?  Er der forskel på om vi lytter vi med sindet vore følelser, lytter mentalt eller med kroppen? Hvad sker der, hvis vi lytter med åbent sind lytter langt ud i universet /vort eget - lytter fri af forventning,  intet at ville, men blot er åbne og lader os forundres over det, der dukker op øjeblik for øjeblik uden at ville ændre noget? Ja - hvad sker der egentlig?

Vi lever i en tid hvor der er lyd og lyd og atter lyde og så godt som overalt hvor vi færdes - også i naturen!
Jo mere vi opfatter lyd som støj des mere lukker vi af som en slags beskyttelse, hvilket til sidst bliver en vane for næsten al lyd. Hvordan får vi åbnet evnen til at lytte rent igen? Naturens lyde og det at færdes i ren natur er nok det der kommer tættest på mulighed for at sindet får lyst til at åbne sig  - vel at mærke hvis vi ikke er fyldt med støj indvendig - er vi det, overdøves stilheden og vi føler os nærmest utilpasse ved  "stilhed" på grund af støj kommende indefra!

Hvad kan musik da? Måske give dig mulighed for at stilne sindet så meget, at dit væsen finder et ståsted hvorfra det finder ro og lyst til at genfinde dets naturlige evne til at høre det usagte - det som på den ene side ingen lyd har og dog indeholder alle ... toner der kan være med til at fjerne blokeringer så lyden går "rent ind" og åbner også DIT uendelige univers ...



CD "Kærlighedens Vinger"

Kærlighedens Vinger nr. 1
Refleksioner nr. 1: marts 2017 
10 musiknumre med varighed ialt 35 min.

Kærlighedens Vinger nr. 2
Refleksioner nr. 2: november 2017
10 musiknumre med varighed ialt 50 min.

Begge CD´er er indspillet og kanaliseret direkte gennem inspiration, klarhørelse og klarfølelse ved pianist Bodil Lildholdt Rytz og har fået mange positive ord med på vejen:
Bl.a.:
- passer til alle stemninger
- løfter og gør glad
- åbner døren til min sjæl
- afslappende 
- beroligende
- hjælper mig med at holde fokus i mine gøremål

Du kan lytte til det første nummer på denne musikvideo

Pris pr, stk 125 kr. inkl. forsendelse 
10 % rabat ved køb af 4 stk. og derover

Se også Personlig kanaliseret healingsmusik